logo
image 01
image 02
image 03
NYHED

Torup 16, 8305 Samsø

Stor og rummelig ejendom med mange muligheder

Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til en stor og rummelig ejendom med en spændende historie, gode anvendelsesmuligheder og en attraktiv beliggenhed midt på Samsø.
Ejendommen har gennem tiden dannet ramme om familieliv, ferier, sammenkomster og fødevareproduktion og henvender sig til køberen, der ønsker god plads og fleksible rammer.

Boligen er løbende renoveret med respekt for husets oprindelige kvaliteter og detaljer. De synlige loftsbjælker er bevaret, og den gode loftshøjde bidrager sammen med de store rum til en behagelig og rummelig atmosfære.

Stueetagen er gennemgribende renoveret, gulve gravet ud og isolering ilagt/forbedret, i denne del af ejendommen findes gulvvarme i flere rum og mange vægge er blevet fjernet, så ejendommen i dag fremstår med en almindelig loftshøjde, en god rumfornemmelse og et fint lysindfald med gennemgående lys i flere rum.

Førstesal med værelser og badeværelse

Førstesalen over det oprindelige stuehus er indrettet med værelser - det ene med dobbeltdøre i gavlen og udgang til egen altan,- stort repos/multirum, samt badeværelse.
Badeværelset er renoveret med italienske klinker, stor bruseniche og en funktionel indretning.
Flere af husets oprindelige detaljer er bevaret, og de synlige loftsbjælker tilfører rummene karakter og understreger ejendommens historie.

Genbrugstræ fra lokal skole

I rummene over laden er der indrettet nogle skønne boligkvardratmeter med særskilt opgang, egen terrasse, stort samlingsrum samt to værelser.
På førstesalen er der anvendt genbrugstræ fra gymnastiksalen på en af Samsøs tidligere landsbyskoler. Materialet tilfører boligen et særpræg og er samtidig med til at bevare et stykke lokalhistorie.

Den bosniske trappe

En særlig detalje i huset er den håndbyggede trappe, som blev udført af bosniske flygtninge, der på daværende tidspunkt boede på Samsø.
Trappen blev tilpasset og bygget manuelt, mens svinget på gelænderet blev fremstillet med hjælp fra en lokal tømrer. Arbejdet tog 21 dage og blev undervejs fulgt med interesse af flere af øens tømrere.
Trappen omtales fortsat som "Den bosniske trappe" og er en fin del af ejendommens historie.

Løbende forbedringer

Ejendommen er løbende forbedret, og har senest fået skiftet vinduer mod haven og isat en havedør, som skaber en god forbindelse mellem bolig og have og giver et fint lysindfald.
Køkkenet har gulv i microcement, og badeværelset er opdateret med skuffeelement, stenbordplade med integreret vask samt microcement i bruseniche og på væg.
Materialerne giver et enkelt og roligt udtryk og passer godt sammen med husets oprindelige detaljer.

Tidligere fødevarekøkken

Den tidligere staldbygning har været indrettet til osteproduktion og har derfor tidligere været godkendt til fødevareproduktion. Her blev der produceret ost til salg både til lokale butikker og til salg direkte fra ejendommen.

Det tidligere fødevarekøkken vidner om ejendommens fleksibilitet og kan eventuelt danne grundlag for en anden anvendelse. Lade- og staldbygningen rummer desuden mulighed for eksempelvis festlokale, atelier, showroom, yogasal eller anden pladskrævende aktivitet. Den konkrete anvendelse vil naturligvis afhænge af de nødvendige godkendelser.

Stor have

Til ejendommen hører en stor have både foran og bagved huset. Her er gode muligheder for flere opholdsarealer, leg, køkkenhave, drivhus eller større sammenkomster.
Haven giver samtidig en god balance til boligens mange kvadratmeter og bidrager med gode rammer for udeliv i sommerhalvåret.

Plads til flere generationer

Ejendommens størrelse og indretning giver gode muligheder for flere generationer eller en stor familie, der ønsker at bo under samme tag med både private områder og gode fællesrum.
De mange kvadratmeter gør det desuden muligt at indrette plads til fritidsinteresser, kreative aktiviteter eller mindre erhverv, afhængigt af ønsker og gældende regler.
Det store staldrum er ændret til disponibelt rum, og har tidligere været anvendt til større familiesammenkomster, herunder juleaftener med omkring 40 deltagere, nytårsaftener og arrangementer for familie, venner og landsbyens beboere. Ejendommen er således velegnet til køberen, der ønsker plads til at samle mange mennesker.

En ejendom med historie og potentiale

Ejendommen har igennem flere generationer været ejet af sælgers familie, og er i den forbindelse både blevet benyttet som helårsbolig og senere som familiens sommerhus.
Gennem flere renoveringer er huset blevet åbnet op og gjort mere lyst og rummeligt, samtidig med at flere af de oprindelige kvaliteter er bevaret.
I denne ejendom er der er plads til familieliv, flere generationer, fritidsinteresser, større sammenkomster og forskellige former for aktivitet.
Med den rummelige bolig, den gode loftshøjde, de store fællesarealer, den tidligere fødevareafdeling, lade- og staldbygningen samt den store have er der tale om en ejendom med mange anvendelsesmuligheder og et spændende potentiale.

Ejendommen må fortsat benyttes som både helårs- og fritidshus.

Tøv ikke, kontakt Samsø Mægleren på tlf. 70605033 og book en fremvisning af denne spændende ejendom.

Økonomi
Pris
2.995.000 kr.
Udbetaling
150.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
16.393 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
13.050 kr.
Ejerudgifter pr. md.
2.164 kr.
billede