






Rosenvej 38, Pillemark, 8305 Samsø
Byg dit drømmesommerhus med havudsigt på Samsø
Samsø Mægleren har nu fornøjelsen af at byde dig velkommen til denne skønne fritidsgrund, der giver dig mulighed for at bygge et helt nyt sommerhus med havudsigt.
I Vesterløkken på Samsøs eftertragtede vestkyst venter en skøn fritidsgrund med en helt særlig placering og fantastisk udsigt over både grunden, området og havet. Her får du en sjælden mulighed for at skabe præcis det sommerhus, du drømmer om, i rolige og naturskønne omgivelser, hvor vestkystens lys, himmel og hav bliver en naturlig del af hverdagen.
På denne grund, får du en oplagt mulighed for at planlægge et helt nyt fritidshus efter egne ønsker og behov.
Den eksisterende garagebygning er placeret helt tilbagetrukket på grunden, hvilket bidrager til den fine fornemmelse af plads og det åbne kig mod havet. Garagen er særdeles anvendelig med støbt gulv samt isolering i både sider og tag. Her findes desuden toilet, hvilket giver en praktisk komfort allerede fra første dag og gode rammer, mens fremtidige byggeplaner tager form. Bygningen kan fungere som et praktisk samlingspunkt for udstyr, opbevaring og ophold i forbindelse med brugen af grunden.
Grunden er lukket og skærmet i forhold til naboerne, så der er gode muligheder for at nyde feriedagene i private omgivelser. Et hyggeligt shelter er allerede etableret og indbyder til overnatninger under åben himmel, lange sommeraftener og nærvær med familie og venner. Her kan børnene lege frit, mens de voksne nyder stilheden, solnedgangene og den særlige ø-stemning. Med en ny sommerhusdrøm på tegnebrættet kan stedet udvikles til et personligt fristed med plads til både afslapning, samvær og aktive feriedage.
Vesterløkken er et hyggeligt sommerhusområde med masser af natur lige uden for døren. Området byder på gode gåture, korte afstande til havet og børnevenlige omgivelser med langsom kørsel. I nærheden findes også mulighed for selvpluk af både jordbær og blåbær, som sætter en ekstra sommerlig ramme om opholdet på Samsø. Her får du en grund, hvor havudsigten, naturen og potentialet går op i en højere enhed – klar til at danne rammen om dit eget sommerhusliv.
Ring til Samsø Mægleren på tlf. 70605033 og hør mere.